Horsens og omegn er et område, der er værd at besøge hele året rundt.

Dog kan vejret nogle dage være en udfordring, og i silende regnvejr vil de fleste nok foretrække at sidde indenfor.

Heldigvis er der rig mulighed for at forsyne sig med ting, der kan få selv den værste regnvejrsdag til at gå hurtigt.

Horsens byder blandt andet på boghandlere, hvor du kan finde dig en god bog, som kan få dig helt ned i tempo. Her finder du også brætspil, malebøger og lignende aktiviteter, der kan holde store og små beskæftiget.

Derudover byder byen på flere elektronikforretninger, der har alt fra de populære og gængse mærker til det mere eksklusive inde for elektronik og design.

Horsens-egnen byder på storslået natur, hvilket sagtens tåler at blive foreviget. Så uanset om du mangler et nyt kamera eller måske gerne vil have fremkaldt nogle af dine pletskud, er butikkerne i byen leveringsdygtige.

Hvis fotojagt ikke er nok for dig, er der også mulighed for at investere i alt fra jagttøj til lokkeduer i en af byens specialiserede butikker.

Der er med andre ord ingen gode undskyldninger for at kede sig, når man kommer til Horsens.

Andre butikker

  • Bang & Olufsen
  • Bog & Ide
  • Bogcentralen
  • Elgiganten
  • Photocare
  • Våbenshoppen