Sdr. Vissing Kirke

Gem til din tur

Sønder Vissing Kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårn. Våbenhuset fra renæssancetiden var i middelalderen indviet til Skt. Nikolaus. 

Af oprindelige enkeltheder kan nævnes sydindgangen, som dog er udvidet, nordindgangen med halvsøjler i tilmuret stand og ligeledes et enkelt vindue i nordsiden. 

I kirken findes to meget flotte runesten fra vikingetidens slutning. Disse runesten sandsynliggør, at Harald Blåtand giftede sig med denne vendiske prinsesse, hvis far var konge over abodriterne i Nordtyskland. Den ene sten er rejst af Harald Blåtands kone, Tove, til minde om sin mor. Stenen står under orglet i kirken, mens den anden runesten kan findes i våbenhuset.

Meget flotte kalkmalerier fra slutningen af 1400-tallet kan beskues i kirken, bl.a. motivet af Skt. Jørgen og dragen. I korets vinduer er indsat smukke glasmosaikker fra 1910. 

For mere information om Sdr. Vissing Kirke og dets aktiviteter se sdrvissingkirke.dk

 

Gem til din tur

Information

Vores adresse :

Gl.Ryevej 9, Sønder Vissing, 8740 Brædstrup

Telefon :
Vis vej