Naturstien Husodde-Søvind

Gem til din tur

Den smukke natursti fra Husodde til Søvind, der starter ved Sundet, er delvist en del af den tidligere jernbane til Silkeborg. Langs hele stien er der rige muligheder for at stoppe op og nyde sin medbragte mad eller for at tage et hvil i det grønne græs.

Er du spontan eller bare nysgerrig, venter spændende og dejlige oplevelser: Drej for eksempel til højre i udkanten af Stensballe Skov hvor stien krydser Haldrup Strandvej og følg vejen langs engene mod fjorden. Efter et par hundrede meter kommer man til ”verdens ende” ved det hyggelige Haldrup Bådelaug.

Tag en afstikker fra Bavnen til bænken i den lille skov, hvorfra der er en skønudsigt over Horsens Fjord og Vorsø. Havmarken tæt på Søvind er også et besøg værd.

Dyrelivet er mangfoldigt langs hele ruten, der lever meget råvildt i området – ofte vil du kunne passere dem ganske tæt. I skovene langs stien er der mange rævegrave, og med lidt held kan du se en ræv på jagt efter føde.
 
På Bavnen har rørhøgen nu ynglet i flere år, og det er et smukt og imponerende syn at se denne store fugl jage over engene.

I landsbyen Søvind er der gode indkøbsmuligheder som for eksempel Dagli’Brugsen, og den lille delikatesseforretning Madhuset Søvind, der tilbyder lækre sandwiches samt diverse salater, oste og pålæg. På hovedgaden finder du Søvind Mejeri – kendt for sine økologiske smøreoste – samt et pizzeria og Søvind Kro.

Du kan også vælge at tage ned til Brigsted Strand, hvorfra du kan se Vorsø tæt på. Vejen snor sig gennem den lille hyggelige by Brigsted med dens gamle maleriske bindingsværkshuse og gårde – på markerne græsser køer og heste. På stranden finder du også den skønneste shelterplads, der flittigt bruges af såvel lokale som turister.

Læs turfolder for: Naturstien Husodde-Søvind

Gem til din tur

Information

Vores adresse :

Naturstien Husodde-Søvind, 8700 Horsens

Vis vej