Find de bedste spisesteder, restauranter og caféer i Horsens

Horsens er et slaraffenland af spisesteder, restauranter og caféer, hvor fremragende kokke står klar til at forkæle dine smagsløg.

Gågaden Søndergade og de stemningsfyldte gader i nærheden – Grønnegade, Thonbogade, Graven, Levysgade, Torvet og Borgergade – udgør byens gastronomiske nerve.

Her kan du få næsten alt, hvad hjertet begærer af smagsoplevelser. Uanset om du foretrækker det nye eller det klassiske, det pikante eller det delikate.

Men også uden for området venter madsteder, hvor menukortet har både kant og velsmag – flere af dem er inden for kort gå- eller køreafstand fra Søndergade.

Noget for enhver

Spis dig mæt i god dansk mad som smørrebrød og stegt flæsk, eller bliv inspireret af lækkerier fra hele verden, der får tænderne til at løbe i vand. Prøv amerikanske bøffer, asiatiske retter og sushi, det italienske køkken og alt godt fra havet. Fra fingernemme hapsere til buffet.

Flere steder kan du endda nyde din mad under åben himmel, mens du mærker byens summen og betragter de forbipasserende.

Ønsker du mad, som du kan tage med dig og spise på farten i Horsens eller nyde i det fri? Bestil take away fra et hav af spisesteder, der tilbyder alt fra gode bøffer og fiskeretter til sandwich og burger med sprøde pommes frites.

Når hele familien skal spise ude, behøver menuen ikke altid at stå på friture. I Horsens finder du også børnevenlige restauranter med anretninger, som både store og små kan være med på, og hvor personalet er gode til at håndtere de små poder.

Som afslutning på en god dag

Caféer og barer indbyder til cocktails, drinks og snacks som afslutning på en travl dag fuld af oplevelser og shopping, en romantisk middag eller en hæsblæsende bytur.

Lækre specialbutikker og gourmetrestauranter har også noget at byde på, når du skal tanke ny energi.

Og oplevelserne fortsætter uden for byen med masser af fristelser, der er værd at køre efter.

Velkommen til Horsens.

Find spisested

Det Lille Røgeri – Røget fisk og specialiteter
Norsminde Kro – logi og gastronomi, Restaurant
Restaurant Opus
Restaurant Mamma’s
CORFITZ – Bar
Bar & Restaurant Gasfabrikken
Møhr Steakhouse
Tian Fu
1 2 5

Andre spisesteder i Horsens

  • Café Check-in
  • Frellsen chokolade
  • Jensens bøfhus
  • Mad&Brød
  • Spisekammeret