Lej en havkajak hos Husodde Strand Camping

Gem til din tur
Oplev Horsens Fjord fra vandsiden og få samtidig rørt musklerne! Hos Husodde Strand Camping kan du leje en havkajak i to timer, fire timer eller en dag og få en helt særlig oplevelse i en af Danmarks smukkeste fjorde. 
 
Horsens Fjord byder på et rigt fugle- og planteliv, tætte skovområder og et fjordlandskab med lavt vand, flere skønne badestrande og øerne Vorsø, Alrø og Hjarnø. Du kan være heldig at møde både sæler og marsvin på din tur!
 
Den flotteste natur-tur får du langs kysten fra Husodde til Brigsted vest om Vorsø (7,5 km), hvorfra du enten kan ro videre mod den dejlige Sondrup Strand og Alrø eller tage turen tilbage til Husodde. Skulle I have lyst til at overnatte tæt på vandet, så er der rig mulighed for det ved Husodde Strand Camping. 
 
Spørg endelig, hvis I skal have hjælp til at planlægge turen.
 
Priser for leje af havkajak:
 
2 timer: 200 DKK
4 timer: 300 DKK
En hel dag: 500 DKK
 
Lejen inkluderer pagaj og redningsvest. 
Gem til din tur

Information

Vores adresse :

Husoddevej 85, 8700 Horsens

Telefon :
Vis vej