LEGOLAND Billund

Gem til din tur

THE LEGO® MOVIE World i LEGOLAND
I LEGOLAND® er alt awesome for små og store mesterbyggere! Oplev årets nyhed, THE LEGO® MOVIE™ World, hvor Emmet og Lucy hiver dig med på en nervepirrende mission i en verden uden regler og uglade idéer.

Sæt dig til rette i Emmets dobbeltdækkersofa, og bliv suget ind i THE LEGO® MOVIE™ universet med alle sanser, når du svæver foran et gigantisk lærred i Skandinaviens første forlystelse af sin slags i THE LEGO® MOVIE Masters of Flight. Bekæmp DUPLO® invasionen i den interaktive forlystelse Apocalypseburg Sky Riders, når du bliver hejst 14 meter op i luften i dit eget fly, hvor du kan flyve på hovedet, lave loops og dreje 360 grader rundt. Mærk suset i maven i det regnbuefarvede tårn, Unikitty’s Disco Drop, hvor Unikitty’s ansigtsudtryk og humør hurtigt ændrer sig fra glæde og vrede til søsyge, når du bevæger dig op og ned i forlystelsen. Du kan også lege i det store rumskib, der er udformet som én stor legeplads med legetårn og sjove rutsjebaner.

Få den ultimative oplevelse i LEGOLAND® i rutsjebanerne Flying Eagle, Dragen og X-treme Racers, der får dig til at hvine af grin. Udfordr ninjaerne i LEGO® NINJAGO® The Ride, få knoglerne til at rasle af skræk i Ghost – The Haunted House, udforsk LEGOLAND fra oven i LEGOTOP®, eller se verdenskendte bygninger og steder i det hyggelige Miniland.

Emmet, Lucy og alle mesterbyggerne venter på dig i LEGOLAND!

Gem til din tur
Vis vej