Gode forhold for hele familien – også de firbenede

Der er ingen grund til at være begrænset, blot fordi menneskets bedste ven skal med på ferien. I Horsens inviterer flere overnatningssteder og attraktioner hunde med indenfor.

Overnatning med hund

De fleste overnatningssteder i Horsens gør det muligt at medbringe hund under opholdet.

Sørg altid for at kontakte stedet inden bestilling, så du kan få det helt rigtige værelse, hvor din hund kan boltre sig – fri for de mest fristende bidemagneter. Ofte bliver der opkrævet gebyrer for rengøring efter hund eller depositum som sikkerhed, hvis hunden går hen og ødelægger noget.

Overnatningssteder, hvor du må medbringe hund

Husodde Strand Camping – Horsens City Camping
SleepIn FÆNGSLET
Feriepartner Odder-Juelsminde
Hotel Opus Horsens
Sheltere ved Egebjerg Sø
Korning Kro, Overnatning
Teltplads ved Brædstrup
Hotel Pejsegården
1 2 3

Spisning med hund

Det er ikke altid let at tage ud at spise, når man skal have hunden med. Det er langtfra alle spisesteder, hvor det er tilladt at have hunden liggende mellem benene, mens man nyder et måltid mad.

Nogle inviterer dog glædeligt hunden indenfor og tilbyder måske et tyggeben og en skål vand, mens den pænt må vente på, at familien spiser færdig.

Mange spisesteder omkring Horsens har udendørs servering, hvor man typisk ikke er så striks med adgang for familier med hunde. Så på dage, hvor vejret viser sig fra sin gode side, er det muligt at sætte sig i solen og lade sig forkæle med gourmetoplevelser.

Nogle gange er det bare nemmere med take away, når hunden står utålmodigt og bliver inspireret af alle duftene. Heldigvis er der også et godt udvalg af mad, du kan samle op og tage med tilbage på hotellet.

Spisesteder, hvor du må medbringe hund

Tian Fu
Ristorante Venezia – Italiensk mad

Attraktioner og aktiviteter med hund

Hundeskove ved Horsens

Tag hunden med på stranden

På en varm sommerdag er der ikke noget bedre end at lade Fido køle ned i bølgen blå. Langt de fleste steder er der ingen restriktioner, hvor I må opholde jer, når I medbringer hund. Undtagelsen er dog Blå Flag-strande.

Her gælder særlige regler, så stranden kan opnå status som Blå Flag.

På Blå Flag-strande er det ikke tilladt at opholde sig med hund. Det er tilladt at lade hunden passere gennem et Blå Flag-område, men ikke i vandet. Restriktionerne gælder dog kun for et begrænset område.

I Horsens er Husodde Strand et Blå Flag-område. Her er det ikke tilladt at opholde sig med hund, men længere væk er der ingen restriktioner. Personalet ved Horsens City Camping kan fortælle dig, hvor det er tilladt at opholde sig med hunden.

Strande og badesøer ved Horsens

Husodde Strand
Langelinie bystrand
Ring Sø
Endelaves strande
Naldal Sø

Forslag til naturoplevelser med hund

Når man er på ferie med hund, er det rart at komme ud i naturen, hvor hunden rigtig kan slå sig løs.

I Horsens er der aldrig langt til naturoplevelser, og her er rig mulighed for store oplevelser, der tiltaler både mennesker og menneskers bedste ven. Nedenfor kan du få inspiration til hundevenlige oplevelser under åben himmel.