Hold aktiv ferie på øen Endelave med de vilde kaniner

Øen Endelave byder på fantastisk natur, vilde kaniner, lægeurter, spændende vandreture på ruten med det velklingende navn Kaninoen og meget mere. Og har man et ø-pas, bliver turen endnu sjovere.

Lige nu er der penge at spare på billetter til færgen, der sejler mellem Snaptun og Endelave.

Oplevelser på Endelave

Øen Endelave byder på masser af oplevelser for hele familien. Fx kan du kombinere opholdet med at opleve Endelave fra hesteryg hos Turridning Endelave.

Tag børnene med, og oplev den unikke ø-stemning. Og husk at købe den unikke og krammevenlige Endelave-tøjkanin med hjem.

Overnatning på Endelave

En tur rundt om Endelave er over 20 kilometer lang og byder på masser af oplevelser. Derfor kan du roligt afsætte mere end én dag til at udforske kaninernes ø. Heldigvis er der et stort udvalgt af hyggelige små overnatningssteder, hvor du kan koble af og lade batterierne op til en ny dag i den skønne natur. Endelave er velegnet som mål for både endagsture og længere ferier.

Oplevelser ved Horsens Fjord

Det østjyske øhav ved Kattegat og Horsens Fjord byder på mange andre seværdige naturoplevelser. Hop eksempelvis på cyklen i Horsens, kør fjorden rundt og kryds fjorden ved hjælp af den lille cykelfærge. Du kan også besøge områdets smukke ø-perler Alrø og Tunø eller dase ved de fine sandstrande.

Oplev bylivet i kulturbyen Horsens

Horsens er meget mere end store rockkoncerter og andre større events, der kendetegner byen. Her får du et hyggeligt shopping-centrum, spændende museer og et væld af lækre spisesteder. Selvom du altid er tæt på den skønne natur, kan du nyde godt af udbuddet i den store by. Fx bør du unde dig selv at besøge Fængselsmuseet og Danmarks Industrimuseum, hvor du kan få et godt indblik i byens historie.