Bygholm Sø

Gem til din tur

Den smukke og idylliske Bygholm Sø ligger med den ene ende på kanten af Horsens by og Bygholm Park og strækker sig vestpå ind i landet. På sydsiden af søen finder man desuden Åbjergskoven, som er en storslået bøgeskov, der strækker sig helt ned til søens bredder.

Her kan du tit støde på en horsensianer, der er ude at gå eller løbe en tur omkring den smukke sø. Der er adskillige stier i området. Den mest populære af disse løber langs med søbredden og er 7 kilometer lang. Der er også MTB-rute rundt om søen og ridesti i skoven syd for søen.  

Der er også mulighed for at fiske ved søen, såfremt du har købt et fisketegn til søen. Fiskebestanden er præget af mange småfisk og søen anvendes til sportsfiskeri. Du kan købe fiskekort til søen hos Effektlageret.

Søen blev anlagt i 1918 ved en opstemning af Bygholm Å til brug for et nedlagt vandkraftanlæg tilbage i 1959. Søen er lavvandet med største dybde på ca. 3,5 meter. 

Der er mulighed for parkering og her er også toiletfaciliteter. Gåturen omkring Bygholm Sø kan foregå på alle tidspunkter, for Bygholm Park er nemlig åben døgnet rundt.

Find Bygholm Sø på et kort her.

Gem til din tur

Information

Vores adresse :

Bygholm Sø, 8700 Horsens

Vis vej