Blomsterhaven i Boller Slotspark

Gem til din tur

Blomsterhaven i Boller Slotspark

Ved Boller Slot syd for Horsens Fjord finder du den smukke Boller Slotshave, som indbyder til hyggelige udflugter under åben himmel.

Når du går igennem den smukke, gamle smedejernslåge, mødes du af et væld af spændende planter fordelt i temahaver, som Horsens Havebotaniske forening har anlagt igennem mere end 25 år.

I den indhegnede blomsterhave finder du bl.a. fuchsia, roser, klosterplanter, primula og pelargonier, ligesom du også finder en flot japansk have anlagt med rislende vand og sjældne planter.

Mærk historien i Boller Slotspark

Men det er særligt den ca. 1000 år gamle, hule Boller-eg som blomsterhaven i Boller Slotspark er kendt for. Med sin høje alder er egen en af Danmarks ældste ege og havde træet kunne tale, ville det kunne fortælle historier helt tilbage fra vikingetiden.

Fra egen er der udsyn til slottet og til den omkringliggende voldgrav, hvor der lever store karper. Boller Slot har en spændende historie, blandt andet har Kong Christian den 4. været på spil i 1600- tallet. I dag er slottet privatejet, og der er derfor ingen adgang for offentligheden.  Haven – som også er privatejet – er åben hver dag fra kl. 10 til 20 i perioden 1. april til 15. oktober.

Besøger du slotshaven, er du velkommen til at medbringe picnickurv. Hvert år d. 23. juni er der Sankt Hans bål i den omkringliggende park.

Besøg Boller Slotspark

Vil du gerne besøge Boller Slotspark, kan du f.eks. følge Planetstien, som er en del af National Cykelrute 5. Fra starten af Bollerstien er der ca. 3,8 km ud til slotsparken. Besøger du Slotsparken i bil, er turen ca. 5 km. lang.

Få rutevejledning til Boller Slotspark her>

Boller Slotspark passes af frivillige fra Havebotanisk Forening, der driver haven som en slags kollektiv kolonihave.

Gem til din tur

Information

Vores adresse :

Boller Slotsvej 20, 8700 Horsens

Telefon :

Åbningstider

Mandag

10:00 - 20:00

Tirsdag

10:00 - 20:00

Onsdag

10:00 - 20:00

Torsdag

10:00 - 20:00

Fredag

10:00 - 20:00

Lørdag

10:00 - 20:00

Søndag

10:00 - 20:00

Vis vej