ARoS Aarhus Kunstmuseum

Gem til senere

ARoS er hovedmuseet inden for kunst i Aarhus og et enestående internationalt billede- og oplevelseshus for børn og voksne, unge og ældre. ARoS er blevet tildelt to Michelin-stjerner i Michelins turismeguide.

Tag børnene med i vinterferien

Gi den gas med action painting, tag med på en spændende familietur eller lyt til facinerende historiefortællinger sammen med dine børn eller børnebørn i vinterferien. ARoS inviterer indenfor til masser af skønne børneopleveler, som samtidig kan kombineres med en lille tur rundt i regenbuen på toppen af ARoS. 

OBS: ARoS holder ekstra åbent mandag den 11. februar 2019

Mest besøgte kunstmuseum i Skandinavien

ARoS er ét af Nordeuropas største kunstmuseer og samtidig det mest besøgte i Skandinavien. I hvert galleri præsenterer ARoS kunst fra museets samling eller af nationale og internationale kunstnere som for eksempel Grayson Perry, Robert Mapplethorpe, Joana Vasconcelos, Bill Viola, Olafur Eliasson, Paul McCarthy, Shirin Neshat, Lucian Freud og Francis Bacon. 

Your rainbow panorama

På toppen af ARoS finder du Your rainbow panorama – en regnbue og et spektakulært kunstværk af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson. Your rainbow panorama står som et flot varetegn for Aarhus, og når du går rundt i den cirkelformede 150 meter lange og tre meter brede rundgang udført i glas, får du et helt enestående blik ud over byen. Snyd ikke dig selv for denne tur – og slet ikke efter mørkets frembrud, hvor du kan se byens mange lys gennem det farvestrålende glas fra oven.

Aktuelle udstillinger

Julian Schnabel – Aktion Paintings på ARoS
Nu – 3. marts 2019

Denne udstilling handler om en af amerikansk kunsts helt store sværvægtere – maler og filminstruktør Julian Schnabel. Du kan opleve værker, der aldrig tidligere er blevet vist frem for offentligheden.

Intermezzo
Nu – 17. februar 2019

Lige nu kan du opleve den sydkoreanske kunstner Do Ho Suh, som er kendt for sine transparente og skrøbelige stofrum. Bevæg dig igennem en serie af rum, korridorer og trapperum fra steder, hvor kunstneren har boet.

ARoS WINE & FOOD HALL

Nyd en dejlig middag i ARoS WINE & FOOD HALL og få et storslået udsyn ud over byens tage. Både fra niveau 8 og niveau 4 kan du nyde den lækre mad.

#arosartmuseum #yourrainbowpanorama

GRATIS ADGANG FOR UNGE UNDER 18 ÅR

Gem til senere
Vis vej

Priser

Børn under 18 år Gratis
Voksne DKK 135
Studerende og unge under 31 år DKK 105
AarhusCARD Gratis