Guide til andre aktiviteter i området

Den Genfundne Bro står i et naturskønt område nordvest for Horsens og bliver hvert år besøgt af flere end 100.000 fra både ind- og udland.

Broen blev oprindelig bygget som en del af jernbanen mellem Horsens og Bryrup i 1899. Ved indvielsen var det den højeste bro i norden.

Derfor fornemmer du nærmest en Wild West-stemning, når du i dag går, løber eller cykler hen over kløften og nyder en storslået udsigt over den brusende Gudenå.

I området er der borde og bænke, et vadested til heste og gode chancer for at spotte vandstær og isfugl.

Og ikke langt derfra ligger byen Brædstrup og mange andre aktiviteter, spisesteder og hyggelige steder at overnatte. Der er også gode ruter i naturen, som du kan opleve til fods, på cykel eller på hesteryg.

Vi anbefaler derfor, at du sætter tid af til andre oplevelser, når du besøger Den Genfundne Bro.

I nærheden af den Genfundne Bro

Aktiviteter

Fyelmose Naturfiskepark
Veteranbanen Bryrup-Vrads
Shopping i Brædstrup  – Brædstrup Handel & Erhverv
Bakkelandets Legetøj
Kanoudlejning hos Gudenåcamping Brædstrup
Sdr. Vissing Torvehal – Delikatesser og brugskunst
Bowlingbane Brædstrup, Pejsegården
Fuglsang – Rideture i Bakkelandet
Gårdbutik SOFI – Brugskunst og delikatesser
Kanoudlejning hos Elite Camp Vestbirk

Spisesteder

Hotel Pejsegården, Panorama Restaurant
Café Sdr. Vissing Torvehal
Rødspætten – Det Lille Røgeri
Brædstrup Kro – Restaurant

Overnatning

Hukærgaard B&B
Hotel Pejsegården
B&B Toften
Gudenåcamping Brædstrup
Elite Camp Vestbirk
Brædstrup Kro

Besøg Den Genfundne Bro

Den Genfundne Bro var gemt væk under den jyske muld i 85 år, indtil broen i 2014 blev gravet fri og restaureret.

Broen er i dag en national kulturskat og er 50 meter lang og knap 14 meter høj.

Den ligger på naturstien Horsens-Silkeborg, som ikke er langt fra Gammelstrup Station.

Sådan finder du Den Genfundne Bro

Parkeringspladsen Adressen er Vestbirkvej 2A, 8740 Brædstrup.

Bruger du GPS, er det vigtigt, at du indtaster ‘Brædstrup’ på GPS’en – ellers havner du i Østbirk.

Sagt om Den Genfundne Bro

“Den Genfundne Bro er et styks imponerende arkitektur, langt uden for lands lov og ret og omringet af en frodig natur.

Cykelstien fra Horsens til Silkeborg er ideel for os som børnefamilie, fordi her ikke er nogen biler, og fordi naturen er dejlig.

Der er gode shelterpladser undervejs, og børnene synes, det er sjovt at cykle forbi alle frugttræerne på vejen, fordi vi engang fik fortalt, at de stammer fra gamle dage, da der kørte tog, hvor folk smed æbleskrog ud af vinduerne.”

Tag en smuttur til Horsens

Kun 10 km fra Den Genfundne Bro byder Horsens på et væld af aktiviteter.

Se også vores guides til blandt andet cykelruter, vandreruter, spisesteder og overnatning i Horsens.