Det skal du se på det smukkeste stykke af Gudenåen

I Tinnet Krat syd for Horsens pibler en lille kilde op af jorden.

Dette er starten på Danmarks længste vandløb – Gudenåen. Langt det smukkeste stykke løber i den vestlige del af Horsens fra Åstedbro i syd forbi Voervadsbro og Klostermølle til Mossø i nord.

Gudenåen er Danmarks længste vandløb på over 150 km, og den har et niveaufald på 70 meter fra udspring til udløb. Uanset om du vil vandre i området omkring Gudenåen, fiske eller sejle i kano, er der lagt op til en fantastisk tur i det fri.

Floden starter ved Gudenåens kilder i Tørring og løber hele vejen til Randers. I området omkring floden kan du også bestige bjerge med skønne udsigter og tage på ridetur.

Lad dig her på siden inspirere til fantastiske oplevelser langs Gudenåen.

Sejlads er tilladt 16. juni til 31. december

Det er kun tilladt at sejle på strækningen fra Tørring til Klostermølle/Mossø i perioden fra 16. juni til 31. december. Du må sejle i privat kano eller kajak med gyldigt adgangstegn. Registrering kan foretages via https://gaeste.sejladspaagudenaaen.dk/. Hvis du lejer kano eller kajak, så behøves du ikke tænke på registrering. Det har udlejeren styr på.

Få overblik over Gudenåen

Gudenå-området er rigt på muligheder og oplevelser. Oplevgudenaa.dk er et digitalt værktøj, hvor du kan få overblik over alt fra ruter til udlejnings- og isætningssteder, spisesteder, overnatningssteder, indkøbsmuligheder og seværdigheder langs med floden. Med OplevGudenå-kortet på din smartphone har du altid overblik over mulighederne lige netop der hvor du er.

Vidste du, at Gudenåen også er kendt som “Danmarks eneste flod” på grund af det særlige dyreliv, der findes her? Floden har nemlig hele 30 forskellige fiskearter.

Spisesteder ved Gudenåen

Hotel Pejsegården, Panorama Restaurant
Café Sdr. Vissing Torvehal
Rødspætten – Det Lille Røgeri
Restaurant Vrads Station
1 2

Overnatning ved Gudenåen

Hukærgaard B&B
Hotel Pejsegården
B&B Toften
Gudenåcamping Brædstrup
Elite Camp Vestbirk

Afstande på Gudenåen

Vidste du, at en dagsrejse i kano er ca. 15-20 km?

  • Tørring – Åstedbro: 15 km
  • Åstedbro – Brestenbro: 6 km
  • Brestenbro – Vestbirk Vandkraftstation: 7 km
  • Vestbirk Vandkraftstation – Voervadsbro: 7 km
  • Voervadsbro – Klostermølle/Mossø: 6 km
  • Klostermølle – Ry: 10 km