Få ideer til en ø-ferie ved Horsens

Horsens-området har nogle af landets hyggeligste og mest naturrige øer.

Samtidig er øerne så forskellige og lette at komme til, at det er op til dig, om du tager hurtige ø-hop, overnatter på én af øerne eller tilbringer en dag eller to på hver enkelt, inden turen går videre.

Kør eller cykl til øen Alrø via en dæmning, eller tag en lille cykelfærge med plads til 12 mand og ditto cykler.

Kanin-øen Endelave rummer en enestående variation af planter og dyr. Her kan du møde vilde kaniner og sæler, opleve et krystalklart hav og flotte strande, søer og naturskønne områder.

Og når din energi er ved at være brugt op, skal de lokale ildsjæle på øerne nok sørge for, at du får noget godt at spise og tag over hovedet.

Vælg det, du finder mest spændende i Mit VisitHorsens. Sådan kan du selv være med til at skabe din egen personlige ø-guide.

Tag på øhop med Ø-passet

Oplev magien på sejlturen, mærk havets friske pust, og nyd freden og roen på øen. Konkurrér med din familie og dine venner om, hvem der får samlet flest ø-mærker og oplevelser på de 37 danske øer.

På færgen og havnen finder du en ø-silhuet, du kan gnide ind i dit pas.