Følg disse stier til store naturoplevelser

På denne side har vi samlet de bedste vandreruter og naturoplevelser, der er værd at gå efter i Horsens og omegn.

Horsens er også smuk natur – hele vejen fra øst til vest. Snør skoene, og nyd naturen i dit eget tempo på en af vores mange vandreruter.

Du kan vælge det skønne og kuperede terræn omkring Klostermølle og Sukkertoppen med udsigt til Mossø. Eller tage turen rundt om Horsens Fjord og gå Endelave rundt på en enkelt dag.

Naturstien fra Horsens til Silkeborg er børnevenlig, fordi der kun er få bakker.

Er der til gengæld en bjergbestiger gemt i dig, er der flere toppe i Horsens-område, fx Danmarks højeste punkt, Yding Skovhøj, og derudover Purhøj, Slaggaard Banke og Toftehøj.

Nørrestrand og Bygholm Sø er også oplagte destinationer for gående. Ved Nørrestrand kan du tilmed opleve vilde heste.

Mulighederne er mange – du vælger selv.

Nogle af ruterne ligner i øvrigt cykelruterne.

Fra solsystem til bøgeskov

Her går du ved kysten, og på stien vil du opleve otte planeter som en lille model af vores solsystem. Planeterne er placeret med den korrekte afstand i forhold til hinanden.

Hvis du fortsætter fra Planetstien igennem skoven til Boller Slotspark, kan du se en eg, der er over 1000 år gammel. Og haven er velegnet til en picnic.

Tæt ved den gamle herregårdspark Bygholm Park ligger Bygholm Sø, hvor en 8 km lang sti er en yndet rute for motionister på grund af dens idylliske placering langs bøgeskov og kuperet landskab. Stien er ideel til en rask travetur.

Gåture i parker

Caroline Amalie Lund – i daglig tale kaldet Lunden – er der adgang til Vitus Bering Park – navngivet efter den berømte opdagelsesrejsende fra Horsens.

Boller Slotspark er en asiatisk inspirerede have med en 1000 år gammel bøg.

Palsgaard Slotspark er en af landets største herregårdsparker, hvor du kan opleve sjældne træsorter, skulpturer og et smukt gammelt slot.

Tips til vandreturen!

Husk at klæde dig efter årstiden og forholdene.

Du kan benytte de fleste vandreruter året rundt.

Følg altid skiltningen på stedet, og vær forsigtig med tobaksrygning og brug af åben ild.

Uforglemmelige oplevelser på vandreturen