Horsens byder på mange oplevelser i naturen

Kanotur på det smukkeste stykke af Gudenåen, Den Genfundne Bro og ægte ø-stemning på Endelave er bare nogle af de uforglemmelige oplevelser, der venter dig i naturen omkring Horsens.

Har du tænkt over, at den ikke kun er smuk at kigge på og dejlig at være i?

Den hjælper dig også med at finde tilbage til dig selv, finde tid med familien og finde roen, som er så svær at få plads til i en travl hverdag med fyldt kalender. Naturen fremmer ligefrem koncentrationen og mindsker stressniveauet hos både børn og voksne.

Spring ud i det

Prøv selv. Kom helt ned i gear, mens strømmen fører dig op ad Gudenåen.

Følg vores anbefalinger til vandreruter eller cykelruter, og oplev foranderligheden i det smukke landskab på nærmeste hold. Kom tættere på din partner, når I endelig har tid og rum til samtaler, samvær og nærvær.

Nyd ø-livets enkelhed, mens du spejler dig i det klare vand på øerne Endelave og Alrø.

Eller se glæden i børnenes øjne, når de fanger deres første fisk.

På denne side inviterer vi dig til at udforske vores guides til oplevelser i naturen på alle niveauer.

Spring ud i det.