Tag til koncerter i Horsens

I Horsens kan du høre musik fra de største verdensnavne, de bedste danske kunstnere og morgendagens stjerner. Tag fx til én af de mange koncerter på Horsens Ny Teater, Kulisselageret, FÆNGSLET eller i Forum Horsens/Casa Arena. Det kan være intimkoncerter, mens du nyder en god middag, og stadionkoncerter med internationale stjerner og stort publikum. Festivaler som Wall of Sound og Blues Alive Festival, hvor du kan mærke historiens musikalske vingesus. Eller livemusik midt mellem bøgetræerne til Rock i Lunden. Mulighederne er mange – det er bare med at holde øje med vores kalender og tage af sted, når du ser noget spændende.

Teater og stand-up for alle

Tænker du også automatisk på skuespil og store opsætninger, når du hører ordet ’teater’? Ja, sådan noget kan du naturligvis også opleve på Horsens Ny Teater. Men der kan også være mange andre og forskellige oplevelser at hente dér. Fra rockshows for børn, koncerter og stand-up til danseopvisninger og foredrag – dit teater kan danne ramme om oplevelser for enhver smag og alder. Du kan også komme med til Tegnefestival, Horsens Teaterfestival, Horsens Middelalderfestival eller opleve musicals under åben himmel til Palsgaard Sommerspil.

John Cleese

John Cleese blev udødeliggjort med de legendariske Monty Python i 1969-1974 og senere Halløj på badehotellet. Ikke desto mindre regner den aldrende komiker selv med snart at stille træskoene. Inden da kigger han dog forbi Horsens med sin afskedsturne ’The Last Time to See me Before I Die’. Cleese er stadig sprællevende, og humoren er lige så sort og kontant som i hans unge år. John Cleese optræder den 29. august i Forum Horsens.

Det bedste fra litteraturens og sportens verden

Elsker du at begrave dig i bøgernes verden? Så kom med, når Horsens Bibliotek og FÆNGSLET inviterer indenfor til Nordeuropas største Krimimesse. Er du mere til store sportsbegivenheder? Så kom med, når AC Horsens spiller fodbold på højeste plan i Superligaen, eller Casa Arena arrangerer speedway. Vil du hellere have en oplevelse, du kan smage på? Så besøg Fever-Tree Gin & Tonic Festival på Serridslevgård eller nogle af byens fantastiske restauranter til en kulinarisk oplevelse.

Disse verdenskendte kunstnere har optrådt i Horsens

Oversigt over steder med liveunderholdning