Kunstneren Michael Kvium kan alle da forstå

Den Horsensfødte billedkunstner Michael Kvium, er med sit groteske og humoristiske billedunivers af grufulde, muterede skabninger, en af Danmarks mest anerkendte kunstnere. Mod al forventning, er den konfronterende kunstner blevet folkeeje blandt danskerne. Fra juni til september 2019 er Kvium klar med udstillingen ”Skitsen” på Horsens Kunstmuseum.

Michael Kviums kunst fascinerer og frastøder beskueren 

Når det gælder kunsten i Horsens, så er det svært at komme udenom bysbarnet Michael Kvium. Og hvorfor skulle man egentlig også det? Kvium er en af landets mest betydningsfulde billedkunstnere, der gennem de sidste godt 35 år har markeret sig stærkt på både den nationale og internationale kunstscene. Med en kompromisløs og nådesløs fremstilling, bevæger Kvium sig inden for et genkendeligt billedunivers. Et billedunivers af dystre, makabre og forbudte elementer som man på en og samme tid, fascineres og frastødes af.

Det mest paradoksale ved Kviums kunstværker er ikke, at de virker stødende, og får os til at forholde os til foruroligende sider i den menneskelige natur, men at de af samme grund også drager, og trækker os ind i det groteske parallelunivers.

En måde kunstneren Kvium behandler disse til tider ømtålelige tematikker, er ved at udfordre beskuerens forestilling omkring den menneskelige krop. Ved at fremstille væsener med en slags muterede ”antikroppe”, fjerner kunstneren vores forudbestemte forståelser om køn, kropstyper og personlig stil. Således bryder han med de gængse facader, og præsenterer i stedet beskueren for følelser og problemer uden filtre. Måske i et forsøg på at få flere til at reflektere over deres syn på virkeligheden.

Dette resulterer ofte i billeder af antikroppe i ulykkelige, pinlige eller destruktive situationer, som provokerer beskueren til at afkode og fortolke værket. Det gør kunstneren ved brug af et tydeligt og aflæseligt billedsprog, der gerne iscenesætter tabuer inden for seksualitet, død, religion, deformation og natur med en humoristisk vinkel midt i al hæsligheden.

Michael Kvium – Future Me, 1993-94

Mellem engle og dæmoner

Michael Albert Otto Kvium (f. 1955) er opvokset som det femte barn i en søskendeflok på otte i et katolsk hjem i Horsens. De første år af hans liv var præget af moderens fravær, som efter Michaels fødsel fik en fødselspsykose, og derfor blev indlagt på det katolske hospital Skt. Josef. Da faderen havde travlt med den store børneflok, blev Michael som helt lille dreng passet af hospitalets katolske nonner. Nonnerne kom til at få en helt særlig betydning i den senere voksne Michael Kviums billeder. Portrætteringen af dæmoniske og omklamrende figurer klædt i sorte nonnedragter går igen i flere af hans værker, hvor de religiøse menneskeskikkelser fremstilles som perverse og ondskabsfulde.

Michael Kvium, “Handlingen”, fra serien “Arvtagerbilleder”, 1992

I løbet af Kviums kunstneriske karriere har de religiøse motiver fungeret som et tilbagevendende og betydningsfuldt tema. Maleriet ”Handlingen” blev skabt som en del af billedserien ”Arvtagerbilleder”, og udstillet hos det horsensianske Galleri Franz Pedersen i 1992. ”Handlingen” er et klassisk eksempel på, hvordan Kvium forener en kendt bibelsk handling med et Kviumsk twist. Billedet forestiller en nøgen mandeskikkelse med ryggen til beskueren. Han er ved at udføre et religiøst ritual, som dog er vendt på hovedet. Skikkelsen hælder vin fra sit glas og på vej ned, omdannes væsken til vand, inden det rammer glasset på jorden. I stedet for at forvandle vand til vin som vi kender det fra Biblen, bliver vinen til vand. Kvium trækker på de religiøse fortællinger for at sætte nutiden i perspektiv. Med serien ”Arvtagerbilleder”, ønsker Kvium at få os til at fundere over, hvad vi som mennesker skal arve eller lære af historien. Eller hvad?

Lige siden, den jyske provokatør forlod sit job hos Horsens Folkeblad i 1979 for at starte på Det Kgl. Danske Kunstakademi i København, har kunstneren været i stand til at forarge og drage med sin kunst. Den perfektionistiske maler har fra starten insisteret på at kommunikere i et tydeligt billedsprog som alle kan forstå og have en holdning til. Måske netop derfor er Michael Kvium mod al forventning gået hen og blevet folkeeje blandt danskerne.

Michael Kvium, “One of These Days, Days”, 2014

Danmarks største samling af Michael Kvium-værker

Michael Kvium må siges at være en af de mest betydningsfulde danske kunstnere, der fik sit gennembrud i midten af 80’erne, og som Horsens Kunstmuseum har fulgt og udstillet lige siden. Kunstmuseet har i dag landets største samling af Kviums kunstværker inden for tegning, maleri, grafik og skulptur, skabt i årene 1985-2014. Siden 2017, har en hel museumssal ligefrem været dedikeret til Michael Kviums kunstneriske værkproduktion og det er her, at du i sommeren 2019 kan opleve en ny udstilling på Horsens Kunstmuseum.

Midt i den naturskønne park ”Lunden” toner Horsens Kunstmuseum frem på højen med sin store, majestætiske trappe, som leder besøgende op til en elegant pavillonbygning. De harmonisk smukke museumsbygninger danner i dag rammen om et ambitiøst og betydningsfuldt provinsmuseum med en markant udstillingsprofil inden for eksperimenterende samtidskunst.

I 1984 blev Horsens Kunstafdeling til Horsens Kunstmuseum Lunden i forbindelse med etableringen af kunstmuseet som en helt selvstændig enhed, og dermed særskilt fra Horsens Museum. Siden midten af 1980’erne har det horsensianske kunstmuseum udmærket sig ved at repræsentere nyere dansk kunst med vægt på kunstnere, der stiller spørgsmålstegn ved det omkringliggende samfund, og samtidig afsøger nye udtryk og metoder til at spejle den verden, vi lever i.

Kunstnere som Lars Nørgård, Michael Kvium, Christian Lemmerz, Bjørn Nørgaard, Erik A. Frandsen, Ingvar Cronhammar m.fl. fik deres plads i samlingen, da de levede op til det grundlæggende kriterie om at sætte nye standarder for kunsten. De er alle billedkunstnere som beskueren vitterligt kan mærke har noget personligt og vedkommende på hjerte, hvilket er essensen i den måde museumschef, Claus Hagedorn-Olsen, indsamler kunst til samlingen. Af samme årsag er de eksperimenterende danske kunstnere fra 80’erne fortsat aktuelle og velrepræsenteret på Horsens Kunstmuseum.

Michael Kvium, Skitse, 2016, u. titel

Fra d. 7. juni til d. 29. september 2019 præsenterer Horsens Kunstmuseum udstillingen, ”Skitsen”, af bysbarnet Michael Kvium. I udstillingen får publikum et unikt indblik i den kunstneriske arbejdsproces, som går forud for skabelsen af Kviums berømte mesterværker. Med 144 tegnede skitser bliver du således inviteret til et enestående kig ind bag kulisserne. Det er et univers af grufuldhed og tragikomiske skildringer af mennesket, der helt sikkert vil give stof til eftertanke og ikke mindst; et sjældent syn på mennesket Michael.

Hvis du savner inspiration til, hvordan du får den bedste kunstoplevelse, når du tager på Michael Kviums nye kunstudstilling, så læs videre for at finde ud af, hvordan man kan åbne op for kunstforståelsen. Alle kan se på kunst og forstå den med de erfaringer, som de allerede har med sig.

Michael Kvium, skitse, 2014, u. titel

Alle kan se på kunst og forstå den

Kunst er noget, som alle kan have en mening om. For at forstå kunst og åbne værket op for alle dets mulige tolkninger og tydninger, så er det væsentligste, at man som beskuer har lyst til at stille spørgsmålstegn ved det, man ser. Forudsætningen er selvfølgelig, at man gerne vil lære og blive klogere på kunstværket. Dernæst kan det opsummeres til de to hovedspørgsmål:

  1. Hvad ser jeg?
  2. Hvad får det her mig til at tænke på?

I den første del kan man derfor med fordel beskrive, hvad billedet forestiller. Her rettes opmærksomheden mod bl.a. linjer, farver og materialer. Maleriet ”Guds Krigslist”, udført af Michael Kvium i 1991, er et interessant eksempel, for hvad ser man egentlig på dette billede?

Michael Kvium, “Guds Krigslist”, 1991.

Hvad ser jeg?

Umiddelbart springer de nøgne menneskeskikkelser i øjnene med deres skallede hoveder, forpinte eller endda tomme blikke og generelt, primitive udseende. De er i flok og bærer hver især et mindre barn på deres skuldre. De blottede børnekroppe har glansfulde og farverige sølvfade som de holder på deres små hoveder. Frugtfadene lyser op i billedet, der ellers er præget af en dyster, grålig baggrund.

Først får man et indtryk af, at kvindefigurerne er i bevægelse, men ved nærmere eftersyn bliver det tydeligt, at de står med deres bare fødder placeret på skyggebetonede menneskekranier. Kranierne er også placeret sporadisk rundt i billedet og i baggrunden, hvor perspektivet ebber ud i midten af maleriet. Man får fornemmelsen af, at kranierne fortsætter ud af billedet, og at kvinderne enten lægger spor for eftertiden eller følger en allerede etableret vej. Fra kranie til kranie, uden at røre jorden. På trods af, at de deforme kvindekroppe er statiske, så er deres udtryk dynamiske i hele deres forskellighed og forunderlige absurditet.

Hvad får det her mig til at tænke på?

Anden del af undersøgelsen er forbundet med spørgsmålet; hvad får det her mig til at tænke på? Det vil sige, hvad minder motivets indhold om, og hvilke erfaringer har den enkelte med sig, der gør hende i stand til at forstå det, der bliver skildret?

For at gå i dybden med billedet kan beskueren derfor vælge at trække på sin egen almenviden inden for fx historie, kultur, religion, filosofi og symbolik. Det betyder, at alle byder ind med den viden, som de har. Her er det en god idé at hente inspiration om indholdet i værkets titel. ”Guds Krigslist” leder tankerne hen på en kristelig fortælling, hvor mennesket måske endnu engang er blevet afstraffet af guddommelige kræfter for sin egen dumdristighed og overlegenhed. En ny syndefaldsmyte, der tyder på, at vi stadig har meget at lære. Beskueren bliver mindet om sin egen dødelighed, da kraniesymbolet er talrigt repræsenteret, og det virker til at være et tidløst sted, hvor døden svæver som de lange skygger i billedrummet. Altid nærværende. Værket peger tidsligt derfor i mange retninger, og låner med sit dunkle udtryk og forgængelighedssymboler, elementer helt tilbage fra 1600-tallets malertradition. I netop dette billede, kan en tolkning derfor være, at værket minder om en religiøs historie med traditionelle malersymboler som frugt og kranier, sat i en ny sammenhæng, men fokuseret på de menneskelige kroppe som vi kender det fra Biblen.

Med hjælp fra denne metode kan alle byde ind med deres egne erfaringer og baggrundsviden som en måde at fortolke kunstværket. Michaels Kviums tydelige billedsprog er et oplagt sted at starte på Horsens Kunstmuseum, idet mange af kunstnerens billeder er spækket med aflæselige figurer, stemninger og symboler, som de fleste kender. Nu er det bare et spørgsmål om Michael Kvium mon vil forarge eller fornøje. Oplevelsen vil i hvert fald give dig nye indtryk af kunsten i Horsens – og måske også få dig til gå på opdagelse blandt andre lokale kunstskatte.

Tak til Horsens Kunstmuseum for bidrag, vejledning og lån af billeder.

Se mere på www.horsenskunstmuseum.dk

Michael Kvium, “Kødogblodbillede”, 1989