Det skal du lave i Horsens

Uanset om du interesserer dig for musik, spændende kunstværker, festivaler eller store sportsbegivenheder, så byder kulturbyen Horsens på et væld af gode oplevelser for enhver.

Du har fri, og du vil gerne opleve noget. Lave noget andet end du plejer. Måske noget der kan inspirere dig og give dig nogle nye indtryk. Måske noget kulturelt. Du ved bare ikke lige hvad.

Hvis det lyder bekendt, så er der hjælp at hente her.

Vi giver dig et overblik over de fedeste kulturelle oplevelser i Horsens, du kan nyde på en fridag, i weekenden eller i en ferie.

Gem stederne til din rejse i Mit VisitHorsens, så du altid har oplevelserne lige ved hånden.

Her får du et tip: Undersøg byens arkitektur

Når du kører på arbejde, henter børn, går ned og køber ind eller passer nogle af hverdagens mange andre gøremål, lægger du måske ikke så meget mærke til bygningerne omkring dig.

Men det gør du, når du kommer til et sted, hvor du ikke tidligere har været.

Selv en helt almindelig gade kan rumme mange spændende indtryk fra forskellige historiske perioder.

Måske går du forbi et historisk palæ fra barokkens tid, når du er på shoppetur? Måske der engang boede medlemmer af et udenlandsk hof ved det torv, hvor butikkerne nu holder markedsdage med gode køtilbud. Måske din yndlingscafé har udsigt til et nybyggeri, som følger de nyeste arkitektoniske tendenser.

Der kan være massevis af spændende historier bag de bygninger, du ser, så se godt efter, når du er ude at gå – måske du får øje på noget, du ikke har bemærket før?

Tip: Har din by et byarkiv? Et byarkiv kan være et godt sted til at finde nogle af de spændende historiske bygninger i dit område.

Besøg Byarkivet Horsens, og se på spændende fotografier og optegnelser fra 1800-tallet og frem til i dag.