De bedste aktiviteter i Horsens på regnvejrsdage

Vågner du til en trommehvirvel af regn på taget?

Fortvivl ej.

Vi har samlet topskønne aktiviteter i Horsens, der er ligeglade med, at det siler ned.

Hvad med at lave noget, hvor vejret ikke betyder noget?

Badeland og legeland

I Aqua Forum kan du hurtigt bruge det meste af en dag, for her er både varmtvandsbassin til de helt små, vandrutsjebane, vipper og tumle-/svømmelegetøj fordelt på fire forskellige bassiner. Om sommeren er friluftsbassinet åbent.

Uanset om det regner hele dagen eller blot et par timer, er Horsens Legeland et sikkert hit hos børnene. Her er er både oppustelige rutsjebaner, spillemaskiner og store legetårne. Og har I mindre børn med, er der også legeområder kun til dem.

Bowling og veteranbanen Bryrup Vrads

En lille dyst er altid sjov, så skynd dig at tage ungerne med til Pejsegården i Brædstrup, hvor I sammen kan more jer over et spil bowling.

Kender du en, der interesserer sig for tog? Så smut i tørvejr og rejs en tur tilbage i tiden på “Danmarks Smukkeste Jernbane”, Veteranbanen Bryrup Vrads.

Oplev de gamle dage eller ryk i fængsel

Ryk direkte i FÆNGSLET, og bliv klogere på livet i en fængselscelle, og hvem der slap fri før tid.

På Industrimuseet kan du se, opleve og prøve, hvordan alting var “i gamle dage”. Derfor er det også en fantastisk oplevelse for alle, der ser med fingrene.

Turforslag på regnvejrsdage

Turforslag 1

Kl. 10.00: Glud Museum
Kl. 12.30: Frokost
Kl. 13.30: Shopping og leg i Bytorv Horsens
Kl. 15.30: Snack
Kl. 16.00: Pjask rundt i Aqua Forum
Kl. 19.00: Aftensmad på Restaurant Flammen

Tilføj alle oplevelser på turen til Mit VisitHorsens med ét tryk.

Turforslag 2

Kl. 09.00: Horsens Legeland
Kl. 12.30: Frokost
Kl. 14.30: Danmarks Industrimuseum
Kl. 17.30: Aftensmad og bowling på Hotel Pejsegården

Tilføj alle oplevelser på turen til Mit VisitHorsens med ét tryk.

Andre aktiviteter i Horsens